Telefon: 42369617
E-mail: [email protected]
Bestilling
Når du har gennemført en bestilling, så er den bindende. Vi fremsender en ordrebekræftelse til dig på e-mail.
Priser
Alle priser er i danske kroner og inkl. moms
Prisen, der oplyses under bookingprocessen, forudsætter at du har afgivet korrekt information ved bestilling. Vi forbeholder os ret til at justere prisen, hvis informationerne ikke er korrekte eller hvis der er andet uforudset ved boligen, f.eks. at vinduerne er meget snavsede/kræver afrensning, eller at opgaven af andre grunde tager længere tid end forventet.
Hvis vi er nødsaget til at ændre prisen, vil du altid blive informeret inden opgaven påbegyndes.
Servicefradrag
Du kan få skattefradrag for vinduespudsning iht. regler for servicefradrag (håndværkerfradrag). Fradraget er typisk 26%.
Du skal selv indberette fradraget via selvangivelsen. Det forudsætter bl.a. at betaling er sket elektronisk og du gemmer faktura som dokumentation. Læs mere hos Skat: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759
Inden vinduespudsningen
Det er vigtigt, at der er ryddet foran alle vinduer, så vi har plads til at udføre arbejdet. Eksempelvis genstande i vindueskarme, større møbler, krukker mv.
Hvis du er gangbesværet, handicappet, sengeliggende eller lign. Så hjælper vi gerne med ovenstående. Vi tager ikke ansvar for eventuelle skader, der måtte opstå i forbindelse hermed.
Det er ligeledes dit ansvar at alle vinduer og døre kan åbnes og lukkes problemfrit, samt at vindueskarme, radiatorer og lign. er i rimelig stand, da vi ikke kan pudse vinduerne uden at lægge vægt på karme, rammer, radiatorer mv.
Hvis du har vinduer, der er svære at åbne, skrøbelige vindueskarme eller lign, så fortæl det til os, så vi kan finde en god løsning og undgå skader. Vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på vinduer, døre, vindueskarme, løsrevne radiatorer og lign. som følge af dårlig stand.
Aflysning og udeblivelse
Du kan frit afbestille eller flytte din bestilling op til 48 timer før planlagt levering. Kontakt os på e-mail hurtigst muligt.
Hvis du afbestiller eller flytter din bestilling mindre end 24 timer før planlagt levering, opkræver vi et gebyr på 100% af opgavens pris.
Hvis du afbestiller eller flytter din bestilling mindre end 48 timer før planlagt levering, opkræver vi et gebyr på 50% af opgavens pris.
Hvis du udebliver fra aftalen og vi kører forgæves, vil du blive faktureret et beløb svarende til 100% af prisen i bestillingen. Det skyldes at en anden kunde kunne have booket tiden, samt at vi bruger tid på kørsel til adressen.
Forsinkelse og tidsændringer
Det er vigtigt for os at levere en god service og vi gør alt, hvad vi kan for at overholde de tidspunkter, vi har aftalt. Dog kan der opstå uforudsete hændelser i løbet af en dag, som gør at der kan forekomme tidsændringer. Såfremt der forekommer større tidsændringer, f.eks. på +/- 30 minutter, så vil du blive ringet op af vinduespudseren.
Serviceydelsen
Vinduespudsning dækker over vask af vinduer med vand og sæbe, herunder aftørring af rammer, vindueskarme og gulve for vand og sæberester. Ved almindelig vinduespudsning fjernes alm. snavs, aftryk fra fedtede fingre, ekskrementer fra fugle og edderkopper mv.
Almindelig vinduespudsning dækker ikke større klistermærker eller klister herfra, større mængder silikone, olie- og malingrester, opkast, massivt grillfedt, nikotin, kalk, mørtel og cement. Eksempelvis, hvis dine vinduer har været vidne til en istandsættelse eller facaderenovering, vil dette ikke kunne klares med en alm. vinduespudsning, men vil kræve en afrensning inden vinduespudsningen gennemføres.
Ønskes en afrensning skal dette aftales på forhånd. Kontakt os venligst via e-mail.
Vi er en fair virksomhed og fjerner som oftest alm. snavs mv. uden beregning. Såfremt det er ud over det sædvandlige og en nedskrabning eksempelvis er nødvendig, vil vi gøre dig opmærksom på dette og aftale en pris og tidspunkt herfor.
Serviceydelsen er inklusive kørsel, parkering, materialer, afgifter mv.
Fejl og mangler
Vi ønsker 100% tilfredse kunder og giver derfor ”tilfredshedsgaranti”. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt. Så kommer vi forbi og udbedrer hurtigst muligt og typisk indenfor 24 timer.
Kontakt os på [email protected] eller 42369617
Skader og ridser
Er uheldet ude og der opstår en skade i forbindelsen med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt og inden for 24 timer på [email] eller [telefonnummer]. Såfremt vinduespudseren selv opdager, at der er sket en skade, informerer vi naturligvis om det med det samme.
Bemærk, vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på vinduer, døre, vindueskarme, løsrevne radiatorer og lign. som følge af dårlig stand. Se afsnittet ”Inden vinduespudsningen”.
Bemærk desuden, at langt de fleste vinduer er let ridsede grundet slid mv. Oftest ser man dog først disse ridser, når vinduerne er nypudsede, men ridserne skyldes ikke pudsningen. Vi benytter professionelt udstyr, som er skånsomt og som ikke ridser.
Betaling
Betaling kan ske med Mobilepay eller bankoverførsel.
Ved manglende betaling af faktura vil man modtage en påmindelse herom. Såfremt betalingen ikke sker inden for de efterfølgende 7 dage fremsendes første rykker med rykkergebyr på kr. 75. Efter yderligere 7 dage fremsendes anden rykker med tilsvarende gebyr. Efter yderligere 7 dage fremsendes tredje rykker med tilsvarende gebyr. Såfremt regningen fortsat ikke er betalt efter yderligere 7 dage, bliver den sendt til inkasso.
Persondatapolitik
Når du som kunde laver en fast aftale eller afgiver en bestilling, afgiver du personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Oplysningerne registreres hos både Fenster ApS og Holmer Vinduespudsning ApS, som hver især er dataansvarlige for de afgivne sæt af oplysninger.
Som kunde kan du til enhver tid få indsigt i, gøre indsigelse mod eller få rettet registrerede oplysninger ved henvendelse til Holmer vinduespudsning.
Forbehold og ændringer
Vi tager forbehold for tastefejl og forbeholder os ret til at opdatere nærværende handelsbetingelser uden varsel.
Accept af betingelser
Når du bestiller vinduespudsning online eller tegner abonnement, så accepterer du nærværende handelsbetingelser.
Spørgsmål
Sydhavn

Gentofte

Vesterbro

Valby

Vinduespudsning
København K

Hos Holmer Vinduespudsning går vi op i at tage ansvar for miljøet. Vi bruger kun miljøvenlige og skånsomme produkter til at sikre, at både dine vinduer og vores planet bliver behandlet med respekt. Vores vinduespudsning er ikke kun effektiv, men også bæredygtig – så du kan få skinnende rene vinduer med god samvittighed. Vi sørger for, at vores arbejdsmetoder altid understøtter vores mål om at minimere vores miljøpåvirkning.
For os er det vigtigt, at hele vores servicekæde er bæredygtig. Derfor benytter vi ladcykler og elbiler som vores primære transportmidler, hvilket reducerer vores CO2-udslip og støtter op om vores grønne mission. Uanset hvor vi arbejder, kan du være sikker på, at vi er på vej med den mindst mulige miljøpåvirkning. Det er vores måde at gøre vinduespudsning både praktisk og ansvarlig.
Som en del af vores mission, benytter vi os kun af svanemærkede produkter, der er godkendt for deres miljøvenlighed og bæredygtighed. Det betyder, at de er produceret med et minimalt aftryk på miljøet, samtidig med at de giver et optimalt resultat. Du kan trygt vælge os som din vinduespudser, vel vidende at de produkter, vi bruger, er både effektive og ansvarlige – til gavn for både dit hjem og naturen.
Hos Holmer Vinduespudsning mener vi, at god service handler om nærvær og forståelse. Vi lytter til dine behov og sikrer, at vi lever op til dine forventninger hver gang. Uanset om du har en stor eller lille opgave, er vi dedikerede til at levere et resultat, du kan være stolt af. Vi sætter en ære i at skabe et godt forhold til vores kunder og sørger for, at du føler dig tryg og velkommen gennem hele processen.
Udfyld vores formular på siden eller tryk på en af de grøne knapper for at sende din forespørgsel.
Efter du har udfyldt vores kontaktformular giver vi dig et tilbud via mail, SMS eller opkald.
Når du accepterer vores tilbud, så starter vi på opgaven, og sørger for løbende kommunikation.
Når opgaven er afsluttet, ruderne er rene og du er tilfreds, sender vi dig en faktura.

Holmer Vinduespudsning er et team, der tilbyder professionel og bæredygtig vinduespudsning i Hovedstadsområdet.

Vi pudser vinduer i Sydhavnen, Gentofte, Vesterbro, Valby og København K.

Vi tilbyder miljøvenlig vinduespudsning, 100% tilfredshedsgaranti og personlig service.

Vi tilbyder vinduespudsning til både erhverv og privat med rentvandsanlæg. Har du spørgsmål? Ring på +45 42 36 96 17 eller skriv til [email protected]
Casper +45 42 36 96 17
(Sydhavn Vesterbro, Valby eller København K)
Niclas +45 22 60 96 17
(Gentofte)
CVR: 44163292